Møsvråvej 2, 6051 Almind

LANDEJENDOM MED INDENDØRS POOL OMGIVET AF NATUR

Så snart bilen triller ind på grusvejen, der fører op til ejendommen, er det som Alice i Eventyrland, der forsvinder ned gennem kaninhullet til et helt nyt sted. De tætte træer afslører langsomt herligheden, som vi i dag skal se nærmere på - en fantastisk landejendom med mulighed for hestehold hvor plads mildest talt ikke er en mangelvare.

Træerne hører op, og I befinder jer på en gårdsplads med den store ejendom lige fremme. Hold nu fast, for hovedhuset i sig selv rummer 322 fantastiske kvadratmeter fordelt på halvanden etage. Som sagt - plads er der nok af. Huset blev opført i 1848 og har altså en del år på bagen, men det mærker I ikke, så snart I træder indenfor.

Huset indeholder en planløsning udelukkende med store rum, hvor der i stueplan findes tre værelser, to stuer, to udestuer, spisestue, køkken, to badeværelser, fyrrum og sågar et poolrum i den ene længe, hvor svømmefærdighederne kan trænes. Der er masser af potentiale selv for den store familie, for med få midler kan endnu flere værelser etableres og gøre plads til flere separate soverum.

Som herligheden præsenterer sig nu, er der ikke meget der skal ordnes, før jeres indflytning kan finde sted. Det meste af huset er lyst og velholdt, og overalt er der masser af landlig charme at spore i for eksempel de hyggelige vinduespartier, trælofterne og naturligvis udsigten over de åbne marker. Køkkenet er fuldt funktionelt med både alt i hårde hvidevarer og en god spiseplads, og med ikke bare ét men to badeværelser med separat brus burde der være nok plads til at nette sig - det ene kan endda også bryste sig af at have hjørnespa. Huset opvarmes med luft-til-vand varmepumpe.

Udestue og terrasse smelter ude og inde sammen på harmonisk vis, og det ligger naturligvis mod syd for at få det optimale ud af sollyset. Flere store udhuse giver mulighed for diverse pladskrævende fritidsinteresser hvor bl.a. en hestestald er at finde, og den store naturgrund er perfekt for jer der vægter frisk luft højt og måske endda har interesse for jagt.

Den naturrige beliggenhed tæller ikke bare de vidtstrakte marker. Naboen er den tidligere grusgrav, der genetableres som naturområde med mulighed for at berige området med eksempelvis skov, og derudover er der utallige små gemmesteder for små søer og vandløb i nabolaget. Selvom denne beliggenhed oser langt væk af naturidyl, kommer I ikke til at mangle noget. Hyggelige Almind åbner sin bymidte blot 600 meter fra hoveddøren, og her finder man både daginstitution, skole og indkøb. Tag bilen, hvis du skal på en større indkøbstur, for der er kort afstand til motorvej, der på 0,5 bliver dig til Kolding eller Vejle.

Selvom alt det vi nu har beskrevet lyder af meget, så er der endnu mere til ejendommen på Møsråvej 2. Gør jer selv en tjeneste og kig ind - I bliver ikke skuffede!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.