Karolinegade 4A, ST. TH., 6000 Kolding

Ualmindelig velbeliggende lejlighed i velholdt ejendom

Lys og lækker lejlighed beliggende i flot og meget velholdt murermestervilla. Her fås fornøjelsen af en veludnyttet bolig samt stort kælderrum, der kan anvendes som depotrum.
Den centrale beliggenhed trækker kun op i den samlede bedømmelse. Kvarteret er fredeligt og særdeles attraktivt med kun få minutters gang til skønne, rekreative områder ved Koldinghus og kort afstand til Kolding Station. Samtidig er både skole, børnehave, indkøbsmuligheder, Det nye Universitet, IBC og Designskolen lige i nærheden, og det tager mindre end 15 minutter at køre til Kolding Storcenter og motorvejen.
Lejligheden imponerer med en lys og moderne indretning med gode materialevalg og en skøn atmosfære. De godt udnyttede kvadratmeter tæller en nydelig entré, et flot, funktionelt og nyt køkken fra 2020, en stor flot stue med smukke, lyse plankegulve og dobbeltdøre til en mindre stue/værelse, et soveværelse samt et lækkert badeværelse med bruseniche og varme i gulvet.
Der er lyse plankegulve og et flot lysindfald. Med til lejligheden hører også P-plads. Der er en høj lys kælder samt adgang til et fælles vaskerum og en hyggelig have, der er orienteret mod vest, så der er masser af sol i eftermiddags- og aftentimerne.
En fantastisk flot og særdeles velbeliggende lejlighed, som vi glæder os til at vise frem.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.