Kastanie Alle 36, Skanderup, 6640 Lunderskov

INDBYDENDE, CHARMERENDE FAMILIEVILLA I SKØNNE OMGIVELSER

På Kastanie Alle 36 venter et vidunderligt hjem - med et utal af kvaliteter, der bare står i kø for at melde sig på banen. Velkommen indenfor!

Det charmerende røde murstenshus overrasker, så snart I træder ind ad døren. Huset er nemlig meget større indenfor, end det ser ud til at være, når man står ude foran. Hjemmet kan prale med en lys, luftig og moderne indretning, som virkelig danner de perfekte rammer om familielivets hverdag. De elegante mørke gulve, nye vinduer, hvide, glatte vægge og de smukke nye lofter i stueplan skaber en fantastisk atmosfære, hvor store som små kan skabe sig utallige gode minder. Husets samlede boligareal er på 126 m2, og udfolder sig på et kælder-, et stueplan samt en 1. sal.

Den brugbare kælder med egen indgang møder jer med et lyst indtryk, indrettet med god skabsplads, et stort disponibelt rum, viktualierum, gæstetoilet samt badeværelse med separat bruseniche og vaskefaciliteter.

I stueplan finder I hjemmets naturlige samlingssted for familie og venner: det flotte køkken og de to stuer. Køkkenet er opført med god skabs- samt bordplads, så I har rig mulighed for at give jer i kast med alverdens madlavning, hvorefter de to stuer inviterer til hyggelige middagsselskaber og rolige stunder foran fjernsynet. Herfra har I også direkte udgang til den pragtfulde sydvendte terrasse, hvor I kan se frem til timevis af lune dage og aftener i sommerhalvåret.

På 1. salen venter et renoveret plan med to indretningsvenlige soveværelser samt et mindre værelse med gode anvendelsesmuligheder - måske kontor eller walk-in?

Villaen fra 1957 står på en 1.020 m2 stor grund, hvor I kan se frem til en stor, ugeneret have med masser af plads til sjov og leg for hele familien. Grunden følger også med en garage.

Kastanie Alle 36 er beliggende i hyggelige, trygge omgivelser, hvor børn og voksne kan finde sig helt til rette. Nærområdet byder både på legeplads, skole og børneinstitution. Skal I handle eller klare andre praktiske gøremål, er der flere større omkringliggende byer - eksempelvis Kolding - hvor I kan finde stort set alt det, som I skal bruge til både hverdag og fest.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.