Ammitsbølvej 96, Ødsted, 7100 Vejle

HESTEEJENDOM MED FANTASTISK GRUND OG GOD STALD

Indstil gps'en og sæt kurs mod Ammitsbølvej 96, hvor denne charmerende landejendom står klar til at danne rammerne om jeres nye hjem.

Den fredelige idyl er ikke til at tage fejl af; åbne vidder breder sig i landskabet, her er højt til himlen og det eneste, der bryder den rolige lydkulisse er tonerne af fuglefløjt fra trætoppene. Beliggenheden er præcis som den bør være - fredelig og naturskøn, langt væk fra storbyens larm og alligevel bare en syv minutters smuttur på cykel fra Ødsted, som lokker med skole, spisesteder og handlemuligheder, så I ikke skal undvære dagligdagens bekvemmeligheder. Trænger I til at mærke byens liv, så ligger Vejle og Kolding kun femten minutters kørsel herfra - byer, der særligt er kendt for sin arkitektur, spændende attraktioner, gastronomiske oplevelser og den smukke natur. Billund ligger kun tyve minutters kørsel herfra. Her vil I elske at bo.

I de skønne omgivelser ligger den fine landejendom med et tilhørende udhus, der er skræddersyet til et godt hesteliv. Her er store hestebokse, men også et værksted, så I samtidig kan sysle med gør-det-selv-projekterne. Har I en drøm og hobbyliv og dyrehold, så er denne ejendom lige noget for jer. Tilmed kan I se frem til at nyde livet på den 4,242 ha store grund, hvor ikke kun jeres dyr, men også I kan boltre jer med alskens fornøjelser og hyggelige stunder. Der er kun 500 meter til nærmeste ridehal (dresur) og 2,5 km til springhal.

Selve stuehuset fordeler sig over 169 etagemeter, inklusiv en kælder på 12 m2. Resten af beboelsen strækker sig over to etager og byder på charmerende kendetegn såsom de rustikke plankegulve, sprossede vinduer og den fine brændeovn, som skaber stemning og atmosfære i hjemmet. Planløsningen er velindrettet med i alt fire potentielle soveværelser, et stort badeværelse med kombineret brus og badekar, et brusebadeværelse, praktisk bryggers, tidløst køkken og et stort leverum. Huset danner med andre ord de perfekte rammer for et dejligt familiehjem, hvor der er plads til livet - inde såvel som ude. Standen er gennemgribende flot og velholdt, men der er stadig mulighed for, at I kan sætte jeres eget præg og skabe et hjem, som passer perfekt til jer.

Med nøglerne til denne landejendom får I de bedste rammer for en skøn tilværelse.

Kontakt os allerede i dag for en fremvisning.
Vi glæder os til at byde jer velkommen.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.