Dalbygade 51, 6000 Kolding

ROLIGT BELIGGENDE TÆT PÅ CENTRUM AF KOLDING

Vi kan nu med stor fornøjelse udbyde denne fine bolig, der er helt oplagt som begyndervilla til førstegangskøberen eller til ægteparret, der gerne vil have en bolig i et plan, hvor man ikke skal besvære med en stor have, der skal passes.

Boligen har alt, man skal bruge i hverdagen med et rummeligt badeværelse, fornuftigt køkken med direkte adgang til både spise- og dagligstue, praktisk bryggers med vaskefaciliteter og tre fine værelser. Udendørs råder man over en parkeringsplads til bilen, en smule forhave og en godt afskærmet stenterrasse, hvor solen skinner hele dagen, og hvor der er god plads til, at man kan sidde ude og nyde privatlivets fred og ro.

Indretningen er særdeles indbydende med fine trægulve i værelserne samt i dagligstuen og klinker i gangareal, køkken og badeværelset. Huset er gennemgående i en enormt fin stand, så man behøver ikke bekymre sig om at skulle renovere og modernisere, før man kan bestille flyttebilen.

Køkkenet har en glimrende størrelse, hvor man ikke træder hinanden over tæerne, hvis man laver mad sammen i fællesskab, og møblementet er enkelt med hvide elementer og overflader i træ. Den meget rummelige stue indeholder brændeovn og giver god plads med fremragende indretningsmuligheder, hvor man sagtens kan få plads til både hyggeligt sofaområde, spisebord og måske endda også en kontorplads, hvis der er behov for det. De tre værelser giver også flere muligheder, afhængig af hvem der flytter med ind i huset. Det største værelse er naturligvis oplagt som soveværelse, og de resterende to værelser kan bruges som børneværelser, kontor eller hobbyrum alt efter behov og præferencer.

Her er man højt beliggende, så der ikke er nogen, der kan kigge ind ad vinduerne, og man kommer til at nyde godt af en god udsigt over byens tage mod nord, mens man har alle hverdagens bekvemmeligheder inden for nem rækkevidde. Der er flere forskellige indkøbsmuligheder inden for gåafstand - både supermarkeder og specialforretninger, og der er kun en lille kilometer til fods ind til centrum af Kolding by, så man kan med fordel tage en spadseretur ind til bymidten og ned til Slotsøen og Koldinghus. Eller man kan besøge et af de talrige spisesteder og caféer i den gamle del af byen. Kolding har masser af tilbud for store og for små, og boligen er beliggende i et meget roligt område, selvom det ligger så centralt.

Ring, og bestil en fremvisning allerede i dag.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.