Vyffs Vej 2, Vonsild, 6000 Kolding

Charmerende hus i Vonsild

Om I er den unge tilflytterfamilie, den enlige ulv som vil have mere plads at boltre sig på eller måske endda parret på udkig efter færre m2, efter at børnene er fløjet fra reden - ja, så er det værd at tage et kig på Vyffs Vej 2 i Vonsild. Der er tale om en umådelig
charmerende, ældre bolig fra 1905 med rød facade og hvide sprossevinduer.

Når du åbner døren til huset, bliver du budt velkommen af en hyggelig entré, hvor der er god plads til jakker, sko og andet godt fra havet. Rummet fungerer også som vaskerum, idet der er installeret vaskemaskine og tørretumbler.

Følger du med videre, kommer du til husets køkken-alrum, som giver god mulighed for at være sammen, også når aftensmaden skal kreeres. Det fine køkken med hvide elementer og træbordplade inviterer nærmest til bare at trække i arbejdstøjet og tage kokkehuen på.

Ved siden af køkkenalrummet, finder du husets hyggelig stue, som har en skøn brændeovn, der kan holde alle husets beboere varme selv på den koldeste vinteraften. Stuen har også udgang til en velholdt træterrasse samt ejendommens dejlige have. I forlængelse af
stuen er der et rummeligt værelse, som med fordel kan anvendes som soveværelse. Herfra er der direkte adgang til husets badeværelse, hvor du efter en lang arbejdsdag kan skylle alle tanker og bekymringer væk under bruseren.

Spoler vi lidt tilbage, befinder vi os atter ved det dejlige køkken-alrum, hvorfra man kan besøge husets 1. sal. For enden af trappen bliver du mødt af et repos og to døre, som gemmer på hver deres disponible rum, der giver mange ekstra m2.

Der er gode udendørsarealer tilknyttet ejendommen, og der er rigeligt plads til både grill, gynge og gartneri i den fine have. Så er der en botaniker gemt i dig, kan du med fordel anvende det rummelige drivhus med plads til alskens grøntsager og blomster.

Vonsild er en hyggelig lille landsby, som kan byde på både skole og indkøb, og skulle du have lyst til at springe projekt aftensmad over, så er det nærliggende at besøge byens pizzeria. Skal de større indkøb gøres, er der ikke langt til den summende handelsby Kolding, hvor du kan finde stort set alt, hvad hjertet begærer.
Vonsild er en by i rivende udvikling, og der bygges i øjeblikket mange nye boliger. Og med en beliggenhed tæt på motorvejen, kan du hurtigt komme ud i resten af verden.

Lyder dette ikke som noget for dig? Så tøv endelig ikke med at ringe til os for en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.