Kirkevænget 12, 6093 Sjølund

KVALITETSVILLA MED KØKKEN OG BADEVÆRELSE FRA 2016 - ROLIGT BELIGGENDE I 1. PARKET TIL NATUR

Velkommen til Kirkevænget 12 i hyggelige Sjølund - og velkommen til en indflytningsklar kvalitetsvilla, hvor I hverken skal gå på kompromis med boligen eller beliggenheden. Denne villa har nemlig hele pakken. Den råder over 145 kvadratmeter, der præges af kvalitet og funktionalitet, og planløsningen er heller ikke så ringe endda. Den gedigne murstensvilla er opført i 1965, og den udstråler kvalitet ude åvel som inde. Alle vinduer og døre er udskiftet i 2016, og huset er beliggende på en 748 kvadratmeters grund, der består af en skøn have, som munder direkte ud i store, grønne marker. Som prikken over i'et giver den store terrasse rig mulighed for at nyde solen fra morgen til aften, for den vender naturligvis perfekt mod syd.
Boligen byder indenfor til en veldisponeret planløsning, der er som skræddersyet til den kompromisløse børnefamilie. Der er plads til hele familien i det store opholdsrum, som samler køkken, spisestue og stue i ét. Køkkenet er fra 2016, og det står med elegante, hvide skabselementer uden greb samt integrerede hårde hvidevarer i god kvalitet. Alrummet er perfekt som spisestue, og stuen ligger for enden med plads til bløde sofamøbler ved den knitrende brændeovn. Det er samtidig herfra, der er udgang til den skønne udestue, som forlænger udesæsonen med en måned eller to i hver ende - terrassen ligger naturligvis i forlængelse.
Villaen råder over fire lyse, regulære og indretningsvenlige værelser, hvilket er perfekt for børnefamilien. Dertil kommer et lyst og praktisk bryggers samt to rummelige badeværelser. Det ene badeværelse har kombineret badekar og brus, og det andet er fra 2016 og opført i elegante materialer med dobbelt bruser.
Villaen ligger attraktivt på en lukket vej i Sjølund, hvorfra der også er lukket skisystem til både byens folkeskole og den nye multihal - begge dele indenfor 500 meter. I samme afstand har I LokalBrugsen og det hyggelige forsamlingshus.
ligesom det faktum, at nærområdet præges af skøn natur, badestrande og Skamlingsbanken. Derudover er der kun 5 minutters kørsel til den nye afkørsel til motorvejen i Vonsild. Kolding by ligger kun 12 kilometer fra Sjølund, her finder man et stort udbud af butikker, seværdigheder, spisesteder og oplevelser. Endvidere afgår der busser fra Sjølund til både Kolding, Christiansfeld og Hejlsminde. Lad øjet hvile i horisonten og skuldrene sænke sig. Dette er villaen til jer, der vil have en hverdag, hvor fred, lyse omgivelser og en smuk udsigt over det åbne, grønne landskab skaber ro og overskud.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.